Meditere? – Nej, jeg tænker alt for meget!

”Sætte mig ned og meditere? Det kan jeg helt sikkert ikke. Mine tanker begynder jo at køre rundt med det samme…!”

Den sætning har jeg hørt igen og igen i min klinik fra klienter, når jeg fortæller dem, at de faktisk ville have gavn af at begynde at meditere.

Det er som om, at forestillingen er, at når man mediterer, skal man sidde helt tanketom med et lykkeligt smil og fredfyldt udtryk – og kan man ikke det, ja så dur det ikke.

Jeg vil tillade mig at hamre en tyk pæl godt og grundigt igennem den overbevisning.

Vi er mennesker, vi tænker. Vi er optagede af erindringer fra fortiden og tanker og bekymringer om fremtiden. Det er det, der adskiller os fra andre dyr, det har sikret os bedre overlevelse, og det er helt normalt!

Kan man så ikke bare slukke for tankerne?

Forestillingen om, at det skulle være muligt blot at slukke for tankerne, når man sætter sig på puden eller stolen for at meditere, er ganske enkelt ikke rigtig, og det er en skam, hvis det afholder dig fra at træne dit sind på en måde, som kan gøre dig mere robust i forhold til stress.

Så lad mig slå fast – vi tænker. Også på meditationspuden.

Hvad vi så stiller op med tankerne, det er et helt andet spørgsmål.

Jamen hvad skal jeg så gøre?

Der er flere måder, du kan forholde dig til tanker på:

Hvis du har åndedrættet som fokus for din opmærksomhed, vil du helt sikkert hurtigt lægge mærke til, at din opmærksomhed smutter. Ofte vil den forsvinde ud i tankerne. Hvad skal du huske at købe ind senere, Hvad var det nu, hun sagde til mødet i går, jeg må også se at få ringet til… osv. Osv.. Og igen: DET ER DER IKKE NOGET GALT MED!

Du skal ikke sidde længe i meditation, før du opdager, hvor mange tanker, du har – og hvor mange gange, du igen og igen må rette opmærksomheden tilbage til åndedrættet.

Det eneste du skal gøre, så snart du opdager, at din opmærksomhed er ved tankerne, er stille og roligt og uden selvbebrejdelse at tage den tilbage til åndedrættet igen. Lidt lige som at træne en lille hundehvalp. Den må man også kalde til sig igen og igen og igen.

Du kan måske være nysgerrig på, hvad der er for nogle tanker, der kommer. Måske kan du sætte et lille mærkat på: planlægning, erindring, bekymring, og på den måde blive mere bevidst om, hvad præcis det er, der løber med opmærksomheden.

Læg også mærke til det sted i dig, der er i stand til at observere de tanker, der kommer. Se om du kan læne dig tilbage i det sted og herfra observere tankerne, som skyer på din indre himmel, der driver forbi. Du behøver ikke forfølge skyen eller tanken, blot konstatere, at den er der, og derefter igen fokusere på åndedrættet.

Øvelse gør mester!

Som med alt andet i livet, er det træning der skal til. Ikke sådan at forstå, at tankerne holder op med at komme, i hvert fald ikke det første lange stykke tid, men du vil blive mere bevidst om dine tanker, og det bliver muligt at skabe en afstand til tankerne, så det pludselig er dig der har tanker, og ikke tankerne der har dig.

I den afstand kan der ligge et valg. Et valg om ikke at lade sig opsluge af tanker om alt det du skal nå, at du ikke slår til, at du aldrig klarer det, eller hvad der ellers kan dukke op.

Tankerne alene er nemlig med til at stresse dig, og derfor er det et stærkt våben mod stress, at være i stand til ikke at ”hoppe med på” alt, hvad dine tanker fortæller dig.

Så husk – at tænke er en naturlig del af det at være menneske, og det er præcis, som det skal være. Det er hvordan, du forholder dig til dine tanker, der er afgørende, og her er meditation en god måde at blive mere fortrolig med, hvad der foregår i dit sind på.

God fornøjelse!

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Har du noget på hjerte?
Så skriv gerne en kommentar!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *