Vi har brug for hjælp når vi er stressede

Nu må der gerne komme en voksen!

Kender du den fornemmelse. Det gør jeg! Der hvor tingene vokser dig over hovedet. Det kan nærmest føles som om, at man er ved at drukne lidt.

Men hvad er det jeg forstiller mig, at den “voksne” skal gøre?

Det er vel at redde mig, at træffe beslutninger for mig, at tage over og passe på mig, der hvor jeg ikke evner det selv.

Er det ikke dit eget job, kunne du med rette spørge.

Jo, men når vi er stressede kan det faktisk være sådan, at vi har brug for, at der er andre, der træffer beslutninger på vores vegne.

Kamp/flugt/frys beredskab

Når vi er alvorligt stressede er vores system i et mere eller mindre konstant kamp/flugt/frys beredskab, og lige der kan det være enormt svært at træffe rationelle, gode beslutninger. Ikke mindst om ens eget helbred og generelle livssituation. Læs eventuelt mere om hvad stress egentlig er her.

Tag arbejdet for eksempel. Jeg har faktisk engang sagt et arbejde op, som jeg var super glad for, fordi jeg var stresset og ikke kunne overskue det hele mere. I stedet for at gå til min chef og fortælle, hvordan jeg havde det, så sagde jeg op. Jeg flygtede ganske enkelt.

Ikke smart skulle det vise sig.

Men da jeg var midt i stressen, kunne jeg ikke tænke på andet end at komme væk. Da jeg så havde fået det hele lidt på afstand og fået stressen ud af kroppen efter nogen tid, kunne jeg pludselig se, at jeg jo faktisk var glad for mit job, og egentlig ikke ønskede et andet.

Hvad skulle jeg have gjort i stedet? Jo jeg skulle for det første – som skrevet ovenfor – være gået til min chef og fortalt, hvordan jeg havde det. Jeg skulle have bedt om hjælp. Bedt om at der var nogen, der tog over for en stund. Gået til min læge og/eller en psykolog eller psykoterapeut med forstand på stress. Og måske sygemeldt mig, hvis det var lægens vurdering, at det var det, der skulle til. Eller bedt om at få nedsat tid eller blive sat til nogle andre opgaver.

Pointen er, at når vi er alvorligt stressede, har vi brug for hjælp. Vi har brug for en ”voksen”.

Jeg var så heldig, at jeg havde en god chef, og jeg blev faktisk genansat nogle måneder senere, men hvor ville jeg dog ønske, at jeg blot havde bedt om hjælp, da jeg havde brug for den.

Vær klogere end jeg var. Bed om hjælp!

Vid at hvis du er alvorligt stresset, så er det ikke der, at du skal træffe store beslutninger i dit liv. Du skal have stressen ud af kroppen først.

Med ønsket om et stressfrit liv i balance!

Nanna Leschly skriver om stresssignalerNanna

Kan man gå sig fra stress

Gå dig til en bedre balance

Jeg gik en tur med min hund i skoven i morges. Det regnede, og der var den der vidunderlige duft af nyfalden regn, skov og skovbund – og der var helt stille. Jeg gik og nød det. Og jeg gik og tænkte på, at jeg nok ikke ville have gået der, i regnvejret, hvis jeg ikke havde haft hund. Men hvor jeg dog nyder de ture, når først jeg er kommet af sted altså. Det fik mig til at tænke på, hvor vigtige gåture er for os i det hele taget, men især for stressramte. Og især hvis vi har opmærksomheden det rigtige sted.

Hvorfor hjælper gåture mod stress?

Det er der flere grunde til. For det første skal du som stressramt undgå hård motion. Det har jeg skrevet om i dette brevkassesvar: Motion eller ikke motion, når man er stresset. Men det er vigtigt at bevæge sig, og her er gåture en super god måde at gøre det på.

Forskning viser, at naturen er helende for os. Lyset og den friske luft modvirker simpelthen depression og stress. Så er du stresset, er det hjælpsomt at komme udenfor dagligt.

Når vi er i bevægelse, bliver det for mange også lettere at mærke kroppen. At kunne mærke sin egen krop og dens signaler er essentielt i forhold til at kunne kende og reagere på de stresssignaler, kroppen giver. Jo bedre du mærker dig selv og jo bedre du kender dine stresssignaler, jo mere hensigtmæssig kan du reagere. Læs mere om stresssignaler her.

Hvor er din opmærksomhed?

Skal du have fuldt udbytte af gåturene, er det vigtigt at være opmærksom på, hvor din opmærksomhed er.

Kender du ikke det med at have bevæget sig fra A til B, uden egentlig at vide, hvordan du kom frem. Fordi al din opmærksomhed var i tankerne? Fordi din opmærksomhed var bundet op af erindringer om fortiden og bekymringer om fremtiden?

Så skal du have fuldt udbytte af dine gåture – især som stressramt – så er opskriften af rette din opmærksomhed til dine sanser.

Til det at mærke kroppen, fødderne der rammer underlaget, kroppens bevægelser, din vejrtrækning, vinden på kinden, solens stråler osv.

Til det, du ser. Træerne, blomsterne, lys og skygge, en lille pige, du møder på din vej.

Til det du hører. Fuglene der synger, vinden i træerne, måske en bil der kører forbi.

Til det du dufter. Skoven, vandet, byen.

Når du begynder på det, vil du nok hurtigt opdage, at du ikke kan holde din opmærksomhed på dine sanser ret længe. Det er helt i orden og helt normalt. Vores opmærksomhed ”smutter” hurtigt, og oftest er den i tankerne. Vil du læse mere om, hvordan du kan forholde dig til tanker, kan du klikke her.

Men opmærksomheden kan trænes. Det eneste, du skal gøre er at spørge dig selv, hvor din opmærksomhed er. Og hver gang du opdager, at den ikke er i dine sanser, så retter du den stille og roligt tilbage igen, til det du ser, det du hører, og det du mærker.

Det kan du gøre igen, og igen, og igen på sådan en gåtur.

Gående meditation

Man kunne kalde det at gå med fuld opmærksomhed på sanserne for gående meditation, og det kan praktiseres mere eller mindre formelt.

Gående meditation mod stress

En formel, traditionel gående meditation kan praktiseres lidt forskelligt. En god måde at starte på er at lave en lille ”bane” for dig selv på 2-3 meter, hvor du går langsomt frem og tilbage. Du kan vælge at rette opmærksomheden til dit åndedræt, eller til hvordan din fod rammer underlaget, ruller fra hæl til tå og slipper underlaget igen.

Hvis du er en af dem, der mediterer, men synes, at det kan være svært at sidde længe på puden, kan gående meditation være en kærkommen afveksling.

Men man kan i høj grad få udbytte af blot at gå en helt almindelig tur, med fuld opmærksomhed på sanserne uden at skulle kaste sig ud i decideret gående meditation.

Det at øve sig i at gå med fuld opmærksomhed, kan du få stor glæde af i det hele taget. Øv dig på dit arbejde. Når du rejser dig for at hente kaffe, går hen til printeren eller til frokost i at have din opmærksomhed på din krops bevægelser. (I stedet for på mødet du lige kom fra, eller mailen du skal have skrevet). På den måde får du indlagt nogle åndehuller i dagligdagen, hvor du lige får rettet opmærksomheden til nu’et.

God fornøjelse – og god tur!

 

 

 

 

 

 

 

Hvad er stress

Hvad er stress egentlig? – Forstå stress en gang for alle!

Hvad er stress og hvad betyder stress? Vi har en tendens til at bruge ordet stress i flæng. Nogle gange er det som om, at det næsten er lidt smart at være stresset. At jo mere stressede vi siger, vi er, jo mere betydningsfulde og vigtige er vi.

Ordet stress bliver også nogle gange brugt som synonym for sygdom. Men stress er ikke en sygdom. Stress er kroppens naturlige reaktion, hvis vi står overfor noget, som kræver en ekstra indsats. Vi kan blive syge af for megen stress, og hvis vi håndterer stressen uhensigtsmæssigt, men stress i sig selv er ikke dårligt – tværtimod. Som art havde vi næppe overlevet uden.

Hvad er stress? – Hvad sker der i hjernen?

 Hvad er stress - hvad sker der i hjernen

Det er særligt de områder af hjernen, der hedder amygdala, hypothalamus og hippocampus, der bliver påvirket under stress.

Amygdala er hjernens alarmcentral. Den reagerer lige så snart, den opdager, at der er fare på færde. Dette sker lynhurtigt og ubevidst, og baserer sig på medfødte egenskaber og vores tidligere erfaringer.

Når Amygdala vurderer, at der er fare på færde, påvirkes hypothalamus, som regulerer kroppens reaktioner. Hypothalamus sørger for at udløse de stresshormoner kroppen skal bruge for at klare den situation, der truer. Og hypothalamus står for at styre vores autonome nervesystem, som er beskrevet i næste afsnit.

Når alt er under kontrol igen, og truslen er overstået, falder systemet til ro. Hjernen lagrer oplevelsen ubevidst, og udvider på den måde sit bibliotek over mulige trusler. Hjernen er nemlig altid på udkig efter mønstre og ting, den kan genkende, så den kan fortolke og reagere hensigtsmæssigt for ultimativt at sikre overlevelse.

Det lyder voldsomt, men husk at vore hjerner er udviklet under helt andre livsomstændigheder, end dem vi lever under i dag. Vores hjerner og kropslige reaktioner kan reagere lige så voldsomt på f.eks. at skulle holde en tale, som hvis vi stod overfor en sulten løve.

At blive stresset over en oplevet trussel, for derefter at overkomme situationen og efterfølgende opleve at balancen er genoprettet er der ingen problemer i.

Problemerne opstår først, når stressen er enten hyppig eller langvarig. Da sker der fysisk skade på hjernens hukommelsescenter, hippocampus som danner og lagrer erindringer, og også står for vores orienteringsevne. På skanninger kan man faktisk se, at dette område skrumper.

Hvad er stress? – Kroppens autonome nervesystem

Det autonome nervesystem er den del af nervesystemet, der regulerer de indre kropstilstande.

Det består af det sympatiske nervesystem, som er det, der stimuleres i forbindelse med kamp/flugt/frys reaktionen, som aktiveres, når vi bliver stressede. Det sympatiske nervesystem har til formål at sætte fart i processerne.

Det parasympatiske nervesystem har derimod til formål at fungere som bremse og få systemet til at falde til ro igen. Det er vores afslapningssystem, og det skaber balance i kroppen. Det er den del af nervesystemet, som står for hvile og fordøjelse, og det er nødvendigt for, at vi kan genopbygge kroppen.

Hvad er stress? – Hvad sker der i kroppen?Hvad er stress - hvad sker der i kroppen

  • Pupillerne udvides for at slippe mere lys ind
  • Hørelsen bliver skarpere
  • Pulsen forøges
  • Bronkierne udvides, så mere ilt kan optages
  • Spytproduktionen hæmmes
  • Mave- tarmaktivitet hæmmes
  • Glukose udløses, galdeblæren hæmmes
  • Adrenalin og noradrenalin (relateret til kroppens kamp-eller-flugt respons)udløses
  • Stresshormonerne Kortisol og Aldosteron udløses, hvilket har følgende påvirkning på kroppen:
    • Kortisol
      • Øger blodsukker
      • Undertrykker immunsystemet
      • Hæmmer knoglevækst
    • Aldosteron
      • Øger blodtryk
      • Påvirker mineralniveauet i blodet

Kort sagt skruer kroppen op for alt det, der skal til for at klare den situation, der truer – samtidig med, at kroppen ”lukker ned” for de funktioner, der ikke er brug for. Det er jo lidt lige meget, om kroppen fordøjer, hvis vi alligevel lige om lidt bliver spist af en løve.

Super smart og det er som udgangspunkt alt sammen funktioner, der kan redde vores liv.

MEN samtidig et system, som på ingen måde er designet til at være slået til hele tiden!

Så hvad er stress?

Stress hvad er det

Stress er som udgangspunkt en hensigtsmæssig reaktion, som sikrer, at vi mobiliserer vore ressourcer til at håndtere de udfordringer, vi står overfor.

Stress bliver sundhedsskadelig, når vi vedvarende udsættes for udfordringer, og kroppen derfor bringes i permanent alarmberedskab.

Nøgleordet her er vedvarende.

At vi i en situation, hvor det er nødvendigt, kan reagere lynhurtigt, er det, der har sikret vores overlevelse. Vi bliver simpelthen i stand til at yde en ekstraordinær indsats.

Nedenstående figur (beklager, at den er på engelsk) viser, at stress sætter os i stand til at yde optimalt, men også at stress over for lang tid resulterer i dårligere ydeevne og i værste fald nedsmeltning.

 

Hvad er stress

 

Det er altså af største vigtighed, at vi sørger for at holde en balance i vores krop. Vi skal sikre, at der er tid til afslapning og opladning, så vores krop ikke er i en vedvarende stressbelastning. Ellers risikerer vi at blive syge af stress. 

Hvad er stress? – Hvilke symptomer kan man forvente?

Stress kan give en lang række symptomer. Stress påvirker vores fysik, vores psyke og vores adfærd.

Nedenfor kan du se nogle typiske stresssymptomer, opdelt i de 3 grupper:

Fysiske stresssymptomer

  • Hovedpine
  • Træthed
  • Svedeture
  • Hjertebanken
  • Rysten
  • Svimmelhed
  • Indre uro
  • Mavesmerter
  • Hyppig vandladning
  • Hyperventilering
  • Forværring af kronisk sygdom
  • Smerter
  • Nedsat sexlyst
  • Hyppige infektioner
  • Forhøjet blodtryk
  • Udmattelse
  • Hjerte-kar sygdomme

Psykiske stresssymptomer

  • Rastløshed
  • Opgivenhed
  • Tankekaos
  • Føle sig i tvivl
  • Nedsat humor
  • Irritabilitet
  • Nervøsitet
  • Gråd labilitet
  • Øget selvkritik
  • Lav selvfølelse
  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Angst
  • Depression

Adfærdsmæssige stresssymptomer

  • Søvnbesvær
  • Tilbagetrukkethed
  • Manglende engagement
  • Utålmodighed
  • Kort lunte
  • Glemsomhed
  • Ubeslutsomhed
  • Vredesudbrud
  • Nedsat præstationsevne
  • Øget brug af stimulanser
  • Social isolation

Disse symptomer er er meget typiske for mennesker, hvor stressbelastningen er blevet for stor. De kan dog også være tegn på andre sygdomme. Der er f.eks. et stort overlap i symptomerne på stress, angst og depression, så det er altid en god idé at søge læge, for at få afklaret, hvad der er på spil.

Det er også ret individuelt, hvilke symptomer, der rammer hvem. Derfor er det en stor hjælp at kende sine egne symptomer og stresssignaler. Jeg har skrevet en artikel om stresssignaler og hvorfor, det er vigtigt at kende sine, for at forebygge stress.

Hvad er stress? – Hvad udløser stress? 

Som jeg skrev tidligere, så udløses stress, når vores hjerne vurderer, at der skal ekstra ressourcer til for at klare den opgave, vi står overfor. Det kan være alt muligt fra at holde en tale, have for lidt tid til en opgave, have flere opgaver end man kan overskue – eller at stå overfor løven.

Det interessante er, at vi mennesker – i modsætningen til dyrene – er i stand til at udløse en stressreaktion alene ved tankens kraft.

Hvis vi forestiller os noget, vi er bange for – f.eks. at holde en tale foran et stort publikum – så kan alene tankerne om det få kroppen til at reagere med stress.

Det kan dyr ikke. Forestil dig en gazelle på savannen, der flygter fra løven. Når den er på sikker afstand af løven, giver den sig til at græsse stille og roligt, som om intet var hændt.

Var det os, der var sluppet fra løven, ville vi sikkert blive ved med at tænke på, hvor galt det kunne være gået og derved vedligeholde stressen.

Så vi mennesker kan altså udløse kroppens stressrespons udelukkende ved forestillinger om fremtiden og ved erindringer om fortiden.

Og det er ærligt talt ikke særligt smart!

Er der noget, man kan gøre for at blive bedre til at ”nøjes” med at stresse over det, der faktisk er nødvendigt? Altså det, der sker her og nu? – spørger jeg lidt ledende. 

Svaret er heldigvis, at ja vi kan træne os til at udvikle et mere hensigtsmæssigt stressrespons.

Hvad er stress – Mindfulness meditation

Hvad er stress - mindfulness meditation

Via mindfulness meditation kan vi opdyrke vores evne til bedre at håndtere de situationer, der kan føles truende.

Og hvad mener jeg med bedre? Nogle gange er det vel helt på sin plads, at kroppen reagerer med stress?

Ja, det er det bestemt, men alle de andre gange skal vi gøre noget ved! Alle de gange, hvor vi reagerer på noget, som måske kun foregår i tankerne. Det er dem, vi kan blive bedre til at håndtere.

I mindfulness træner vi at rette opmærksomheden til nuet med en accepterende holdning, og uden at vi dømmer det, der foregår.

Vi lærer at acceptere, og være med det der er i nuet, uden at reagere på det. Det giver os mulighed for at forholde os til det, vi synes er ubehageligt eller svært på en ny måde.

Mindfulness kan lære os, så at sige, at tage et skridt tilbage i nuet, og se alle de fortolkninger, vi laver og derigennem opnå frihed til at handle anderledes, end vi plejer.

Det lyder måske lidt frelst, men det virker. Det er der rigelig forskning, der viser.

Jeg har skrevet lidt mere om mindfulness og respons i denne artikel.

Hvad er stress – Det er i hvert fald komplekst

Stress er en kompleks størrelse, men jeg håber, at denne artikel måske har gjort det lidt mindre komplekst. På min hjemmeside skriver jeg løbende artikler om stress og mindfulness. Her vil du også kunne følge med i de online-forløb, jeg løbende lancerer.

Nanna Leschly skriver om stresssignaler

Hvis du er interesseret i at booke mig til en en-til-en session i København, så er det muligt fra september 2018. Hvis du vil sikre dig tid allerede nu, er du velkommen til at kontakte mig.

Med ønsket om et stressfrit liv i balance

Nanna

 

 

Nanna Leschly skriver om stress

Stress – Kan man ikke bare tage en pille?

Nanna Leschly skriver om stress

Ja, det ville unægtelig være det letteste. Bare en lille pille, når vi mærker stressen trænge sig på og nogle gange tage over.

Den dårlige nyhed er, at nej, det kan du ikke – tage en pille altså.

Men den gode nyhed er, at der er noget, du kan gøre – en hel del faktisk.

 Victor Frankl

Her på bloggen skriver jeg meget om stressfaktorer og om, at det er den måde, hvorpå vi opfatter og håndterer faktorerne, der er afgørende for, hvor stressede vi bliver. Det handler altså meget om indstilling, og det gjorde østrigeren, Viktor Frankl sig en hel del tanker om.

Viktor Frankl var Psykolog og Neurolog. Han var også en af dem, der overlevede uhyrlighederne i Auschwitz under 2. Verdenskrig, og han sagde følgende:

”Man kan tage alt fra mennesket, undtagen ét: den sidste menneskelige frihed – at vælge sin egen indstilling til de givne omstændigheder, at vælge sin egen vej.”

Det er store og vigtige ord fra en mand, der havde oplevet noget ganske forfærdeligt. Uden sammenligning i øvrigt er det også ord, som jeg synes er vigtige at huske på, når vi taler om stress.

Stressfaktorer

Vi bliver nemlig konstant udsat for stressfaktorer eller ”stressorer”, som de også kaldes. Det kan være noget, der akut truer os på livet. F.eks en sulten løve (den optræder nok ikke så ofte i vore moderne liv), trafikuheld, terror og den slags. I den anden ende af spektret bliver vi påvirket af f.eks. tyngdekraften og årstiderne – påvirkninger, vi som regel ikke tænker over.

Imellem disse yderpunkter er alle de stressorer, som vi møder i vore almindelige, travle liv. Det er den måde, vi opfatter og håndterer disse på, der er afgørende for, hvor stressede vi bliver.

Når vi møder en eller anden begivenhed, der er en mulig stressor, opfatter og vurderer vores hjerne lynhurtigt, om der er fare på færde. Om vi skal kæmpe, fryse eller flygte. Kroppen udskiller stresshormoner, der sætter os i stand til at klare den fare, der truer.

Alt dette sker som udgangspunkt helt automatisk. Vi reagerer uden reelt at have indflydelse på, hvad der sker i vores krop.

Men hvad nu hvis det var muligt faktisk at have indflydelse?

Hvad nu, hvis vi kunne respondere snarere end at reagere på de begivenheder, vi møder på vores vej?

Det ér faktisk muligt at træne sindet til at undertrykke den automatiske reaktion, og i stedet handle på en anderledes måde, der passer bedre til situationen.

Træningen hedder mindfulness.

I mindfulness meditation trænes sindet til at rette opmærksomheden til nuet med accept og uden at dømme. Hvad betyder det så i praksis?

Det betyder, at man træner sig selv til at observere, hvad der foregår i tanker og følelser her og nu. Og i stedet for at reagere på dem, så lægger man mærke til, hvad der sker og møder det med accept.

I den proces skabes en mulighed for at træffe andre valg, fordi man ikke længere handler ubevidst og automatisk. Der skabes en mulighed for at respondere bevidst i stedet for at reagere ubevidst.

Stimuli og respons

Man kan også sige det på en anden måde:

Mellem udefrakommende stimuli og vores respons på dem er der et rum. I det rum ligger vores kraft til at bestemme, hvordan vi vil respondere på det, der hænder os. I det respons, vi vælger, ligger vores udvikling og frihed.

Og så er vi tilbage til Viktor Frankl og hans ord om at vælge sin egen indstilling til de givne omstændigheder. Jo større vi kan gøre det rum, der er mellem stimuli og respons, jo flere muligheder giver vi os selv for at kunne respondere hensigtsmæssigt frem for at reagere automatisk. Og jo mere frihed ligger der forude.

Mindfulness er værktøjet til at gøre det rum større.

Hen over efteråret kommer der flere artikler om mindfulness på min blog, og jeg planlægger også et online forløb, hvor du kan lære mindfulness meditation. Det kommer i løbet af forår/sommer 2019.

Du er velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev, så får du besked, når der er nye artikler og online forløb klar http://nannaleschly.dk

Vil du hellere lære mindfulness meditation med personlig guidning, kan du booke sessioner hos mig ved at kontakte mig direkte.

Med ønsket om et stressfrit liv i balance!Nanna Leschly skriver om stresssignaler

Nanna

Forebygge stress

Forebyg stress – tag ved lære af de stress robuste

 

I jagten på at forebygge stress, har mange forskere søgt svar på, hvordan det kan være, at nogle mennesker synes at være mere robuste i forhold til stress end andre.

For hvorfor er der nogle mennesker, der ikke bliver stressede – selv i utroligt stressede situationer?

Hvordan kan det være, at nogle mennesker ligefrem ser ud til at stortrives under pres? Og kan vi lære noget af at undersøge disse mennesker for at blive klogere på at blive bedre til at forebygge stress?

Det har forskerne kigget nærmere på, og de har fundet en række karakteristika, som disse mennesker synes at have til fælles:

  • De er i god form.

    At have en god grundform og motionere regelmæssigt er forebyggende i forhold til at blive syg med stress. (Er du først blevet syg, skal du ikke uden videre kaste dig ud i hård motion – læs evt. mit brevkassesvar om dette spørgsmål her: http://nannaleschly.dk/motion-eller-ikke-motion-naar-man-er-stresset/)

  • De har et godt netværk

    At have et godt socialt netværk er også vigtigt. Bevidstheden om, at der er støtte omkring en, er en betydningsfuld faktor, når livets besværligheder trænger sig på.

  • De føler sig i kontrol

    Det at føle, at man har indflydelse på sine omgivelser gør, at man ikke føler sig magtesløs eller som et offer for begivenheder, hvilket kan være en voldsom stressudløsende faktor. Samtidig er det vigtigt at anerkende, hvad der ligger udenfor ens kontrol, og acceptere det, således at man ikke bruger en masse energi og bekymring i et forsøg på at kontrollere, hvad man ikke kan.

  • De føler engagement og forpligtelse

    Engagement eller på engelsk: ”commitment” gør, at man føler sig som en del af noget, der er større. Det kan både være arbejdsmæssigt og i privatlivet. Det gør, at man finder mening i sin tilværelse og med det, man laver. Og det betyder, at de problemer, man støder på, snarere vil blive oplevet som overkommelige – set i det store billede – end som uoverkommelige.

  • De ser problemer som udfordringer

    At møde problemer og ting, der er svære, er et livsvilkår for os alle. For mennesker der er stress-robuste, opleves problemer oftest som udfordringer, i modsætning til mennesker, der er følsomme overfor stress. Stress-robuste vil typisk være nysgerrige og velkomme udfordringerne, som en mulighed for at lære nyt og at vokse som menneske.

”Men hvordan hjælper det MIG med at forebygge stress?”, tænker du måske…

For det er jo meget godt alt sammen. Men hvis man er følsom overfor stress, hvad rigtig mange af os er, hvad nytter det så at læse om disse stress-robuste mennesker?

Det nytter fordi, det kan lære os noget om at forebygge stress i vores eget liv.

Det er ikke muligt at styre udenom kilder til stress. Vores liv er fuld af fysiske og psykiske udfordringer, som kan bringe os midlertidigt ud af balance. Det er vel også det, der gør livet spændende at leve.

Så mens vi ikke kan fjerne begivenheder, der kan stresse os, så kan vi arbejde på, hvordan vi opfatter de udfordringer, livet har til os. Og vi kan arbejde på at gøre os mere stress robuste.

Stresshåndtering som hos Navy Seals

Et videnskabeligt studie undersøgte de amerikanske elitesoldater fra Navy Seals ved at måle hjerne aktiviteten, når de blev udsat for stress.

Undersøgelsen viste, at disse soldater meget hurtigt kunne ændre fokus for deres opmærksomhed og møde udfordringen med effektivitet og fleksibilitet. Det kunne man se i den del af hjernen (insula), der har med håndteringen af stressfaktorer at gøre.

Som gruppe udviser Navy Seals mindst 9 karaktertræk, som kendetegner mennesker, der håndterer stress godt.

De er rolige, innovative, tolerante, beslutsomme, ærlige, udholdende, har en følelse af mellemmenneskelig forbundenhed, selvkontrol og et optimistisk og positivt perspektiv på livet.

Forebyggelse af stress

Men er det noget, de er født med, eller kan det læres?

For nogle år siden udgav Nassim Nicholas Taleb en bog ved navn ”Antifragile: Things that gain from disorder”. På dansk kan det vel oversættes til at være antiskrøbelig.

Taleb inddeler verden i 3 kategorier: skrøbelig, robust og antiskrøbelig.

I bogen taler han om hele samfundet, vores institutioner, systemer, forretninger osv. Han taler også om individer, og det er den del, der er relevant at tale om her.

Skrøbelig i forhold til stress

Mennesker i den skrøbelige kategori tåler kun dårligt stressfaktorer som store ændringer og usikkerheder. De har brug for at kunne forudse verden, og vil derfor have indrettet deres liv, så det bedst muligt lever op til det behov.

Men i deres søgen efter forudsigelighed gør de sig selv endnu mere sårbare og svage over for de kriser, der uundgåeligt opstår i et liv.

Robust i forhold til stress

Mennesker i den robuste kategori er modstandsdygtige overfor udsving. De vil ofte have jobs, som er forbundet med en vis usikkerhed – selvstændige erhvervsdrivende f.eks. Taleb nævner taxachauffører og prostituerede. De er vant til at leve med svingende indtjening, og har træning i at tilpasse sig.

Antiskrøbelig i forhold til stress

Mennesker i den antiskrøbelige kategori er ikke alene robuste i forhold til stress – de synes at vokse. De bliver stærkere, når verden forandrer sig. De ser kriser og usikkerheder som nye muligheder.

Kan man flytte sig fra den skrøbelige kategori til den robuste eller måske endda til den antiskrøbelige – og på den måde forebygge stress?

Et entydigt svar på det spørgsmål findes nok ikke – desværre. Der er dog en række ting, man kan være opmærksom på, og noget man selv kan gøre.

For at blive i Talebs tankegang, så skal vi passe på med at lulle os ind i en hverdag, hvor vi ikke bliver udfordret.

Han fortæller historien om en kalkun, som bor på en kalkunfarm. Kalkunen synes, kalkunopdrætteren er en fin fyr. Han behandler kalkunen godt, fodrer den hver dag og kalkunen ser ingen grund til ikke at have fuld tillid til opdrætteren – indtil november måned kommer, og kalkunen skal slagtes til den årlige Thanksgiving.

Hvad man kan lære af det er, at selvom faren ikke er synlig og verden synes stabil, så kan katastrofen lure lige om hjørnet, og er vi ikke klar på det, kan det være med livet som indsats.

Taleb mener, at de fleste af os er kalkuner i det samfund, vi lever i i dag.

Vi bilder os selv ind, at vi kan forudsige og kontrollere verden, og jo dygtigere vi bliver, jo mere overbeviste er vi om, at det er sandt – og det er netop denne overbevisning, som betyder, at de kriser der uvægerligt ligger forude, kan blive mere alvorlige.

Stresshåndtering

Så hvad kan en kalkun lære os om forebyggelse af stress?

Hvis vi bringer den tankegang til det personlige plan og i forhold til at forebygge stress, så skal vi altså sørge for at udfordre os selv. At bringe os selv ud af vores komfort zone og opsøge stressfaktorer, for det er der, vi vokser.

På samme måde, som når vi træner vores krop fysisk. Under hård træning river vi faktisk muskelfibrene over en lille smule, og når vi restituerer, så overkompenserer musklerne således, at de kan håndtere fremtidig belastning, med det resultat, at de bliver stærkere.

Vores kroppe er grundlæggende antiskrøbelige. Kroppen bliver stærkere, hvis den løbende bliver udfordret, og får den tid, den har brug for til at restituere.

Det er samme princip, når vi vaccinerer mod sygdomme, så bliver kroppen udsat for en lille smule af den sygdom, der vaccineres imod, og kroppens immunforsvar bygges op, så den kan klare at blive udsat for sygdommen uden selv at blive syg.

Jamen, skal jeg så bare presse mig selv hele tiden og så er alt godt?

Nej, det skal du ikke. Bestemt ikke. Og ikke hele tiden. Husk billedet med musklerne. Hvornår er det, at de bliver stærkere? Det er under restitution.

Så ja, du skal opsøge stressfaktorer for at blive bedre til at forebygge stress. Du skal ud af komfortzonen OG du skal restituere!

I denne vekselvirkning opnås større robusthed i forhold til stress.

Og så er der en lang række andre tiltag, som du kan gøre, for at opbygge større modstandskraft i forhold til stress.

Lad mig hjælpe dig!

Jeg planlægger i øjeblikket på et online forløb, som går i dybden med disse. Du kan evt. tilmelde dig mit nyhedsbrev, hvor du vil få besked om, hvornår det er klar. Her får du også e-guiden ”Fri for stress – 7 råd til at reducere din stress nu!”

Har du spørgsmål er du velkommen til at stille dem i brevkassen.

Og endelig så er der mulighed for at få en-til-en sessioner hos mig til efteråret. Anvend dette link, hvis du gerne vil kontakte mig direkte.

Nanna Leschly skriver om stresssignaler

I kommentarfeltet kan du, hvis du har lyst, dele dine egne erfaringer i forhold til at forebygge stress. Har du måske været oplevet at blive i stand til at håndtere din stress bedre? Lad andre få glæde af dine erfaringer.

Med ønsket om et stressfrit liv i balance!

Nanna

Meditere? – Nej, jeg tænker alt for meget!

”Sætte mig ned og meditere? Det kan jeg helt sikkert ikke. Mine tanker begynder jo at køre rundt med det samme…!”

Den sætning har jeg hørt igen og igen i min klinik fra klienter, når jeg fortæller dem, at de faktisk ville have gavn af at begynde at meditere.

Det er som om, at forestillingen er, at når man mediterer, skal man sidde helt tanketom med et lykkeligt smil og fredfyldt udtryk – og kan man ikke det, ja så dur det ikke.

Jeg vil tillade mig at hamre en tyk pæl godt og grundigt igennem den overbevisning.

Vi er mennesker, vi tænker. Vi er optagede af erindringer fra fortiden og tanker og bekymringer om fremtiden. Det er det, der adskiller os fra andre dyr, det har sikret os bedre overlevelse, og det er helt normalt!

Kan man så ikke bare slukke for tankerne?

Forestillingen om, at det skulle være muligt blot at slukke for tankerne, når man sætter sig på puden eller stolen for at meditere, er ganske enkelt ikke rigtig, og det er en skam, hvis det afholder dig fra at træne dit sind på en måde, som kan gøre dig mere robust i forhold til stress.

Så lad mig slå fast – vi tænker. Også på meditationspuden.

Hvad vi så stiller op med tankerne, det er et helt andet spørgsmål.

Jamen hvad skal jeg så gøre?

Der er flere måder, du kan forholde dig til tanker på:

Hvis du har åndedrættet som fokus for din opmærksomhed, vil du helt sikkert hurtigt lægge mærke til, at din opmærksomhed smutter. Ofte vil den forsvinde ud i tankerne. Hvad skal du huske at købe ind senere, Hvad var det nu, hun sagde til mødet i går, jeg må også se at få ringet til… osv. Osv.. Og igen: DET ER DER IKKE NOGET GALT MED!

Du skal ikke sidde længe i meditation, før du opdager, hvor mange tanker, du har – og hvor mange gange, du igen og igen må rette opmærksomheden tilbage til åndedrættet.

Det eneste du skal gøre, så snart du opdager, at din opmærksomhed er ved tankerne, er stille og roligt og uden selvbebrejdelse at tage den tilbage til åndedrættet igen. Lidt lige som at træne en lille hundehvalp. Den må man også kalde til sig igen og igen og igen.

Du kan måske være nysgerrig på, hvad der er for nogle tanker, der kommer. Måske kan du sætte et lille mærkat på: planlægning, erindring, bekymring, og på den måde blive mere bevidst om, hvad præcis det er, der løber med opmærksomheden.

Læg også mærke til det sted i dig, der er i stand til at observere de tanker, der kommer. Se om du kan læne dig tilbage i det sted og herfra observere tankerne, som skyer på din indre himmel, der driver forbi. Du behøver ikke forfølge skyen eller tanken, blot konstatere, at den er der, og derefter igen fokusere på åndedrættet.

Øvelse gør mester!

Som med alt andet i livet, er det træning der skal til. Ikke sådan at forstå, at tankerne holder op med at komme, i hvert fald ikke det første lange stykke tid, men du vil blive mere bevidst om dine tanker, og det bliver muligt at skabe en afstand til tankerne, så det pludselig er dig der har tanker, og ikke tankerne der har dig.

I den afstand kan der ligge et valg. Et valg om ikke at lade sig opsluge af tanker om alt det du skal nå, at du ikke slår til, at du aldrig klarer det, eller hvad der ellers kan dukke op.

Tankerne alene er nemlig med til at stresse dig, og derfor er det et stærkt våben mod stress, at være i stand til ikke at ”hoppe med på” alt, hvad dine tanker fortæller dig.

Så husk – at tænke er en naturlig del af det at være menneske, og det er præcis, som det skal være. Det er hvordan, du forholder dig til dine tanker, der er afgørende, og her er meditation en god måde at blive mere fortrolig med, hvad der foregår i dit sind på.

God fornøjelse!

Kroppen lyver aldrig - kend dine stresssignaler

Kroppen lyver aldrig – Derfor skal du kende dine stresssignaler

Hvad betyder det, når jeg skriver, at kroppen aldrig lyver? Kroppen kan jo ikke tale.

Det jeg mener er, at kroppen – i modsætning til vores tanker, som kan komme i alle mulige afskygninger – altid giver et retvisende billede af, hvordan du har det.

Hvis du altså lytter til de stresssignaler, den sender!

Når det kommer til stress, vil kroppen altid komme med signaler på, at nu nærmer du dig en situation med stor – og nogle gange for stor – belastning. Tricket er at lytte til, hvad kroppen fortæller dig og reagere på de stresssignaler, der kommer. Det er det, denne artikel handler om.

Hvilke stresssignaler sender kroppen?

Kroppen er klog. Den lader dig vide, når du er stresset. Din opgave er at lære at mærke de stresssignaler, som din krop giver dig.

Nogle stresssignaler er mere alvorlige end andre. Skal du f.eks. holde en tale, vil nogle almindelige signaler være ”sommerfugle i maven”, anspændthed, måske sveder du og hjertet slår hurtigere. Det er helt normale reaktioner på en forestående situation, hvor du skal yde noget ekstra, og hvor du måske er lidt nervøs. Disse stresssignaler bliver udløst af adrenalin, som kroppen pumper ud for at gøre dig klar til den forestående opgave.

Når opgaven så er overstået, skulle kroppen gerne falde til ro igen og stressen forlade kroppen. Problemerne opstår, hvis den ene stressfaktor afløser den anden, og stresshormonerne aldrig rigtigt når at forsvinde, før kroppen pumper nye ud. Så kan stressen gå hen og blive langvarig med alvorligere symptomer til følge.

For overblikket skyld kan man opdele stresssignalerne i 3 kategorier

Grønne stresssignaler

Grønne stresssignaler, som er tegn på en akut stresstilstand. Disse kommer af en “her og nu” belastning og er helt i orden.

Derfor skal du kende dine stresssignaler

Eksempler på grønne signaler er:

  • Midlertidig hjertebanken
  • Ændret vejrtrækning – typisk overfladisk
  • Midlertidig rysten
  • Anspændthed
  • Sved
  • ”Sommerfugle i maven”
  • Kolde hænder og fødder
  • Bleghed
  • Munden bliver tør
  • Tissetrang
  • Knugen i bryst eller mave

Gule stresssignaler

Gule stresssignaler er tegn på, at din krop og psyke er ude af balance. Det kan gå i en kort periode, hvis der f.eks. er et projekt, der strækker sig over noget tid, og som skal være færdigt, men efterfølgende skal du restituere, så din krop og hjerne kan komme helt ovenpå igen. De gule signaler er faresignaler, og har du flere af dem, er der grund til at være meget opmærksom.

Derfor skal du kende dine stresssignaler

Eksempler på gule signaler er:

  • Træthed
  • Søvnproblemer
  • Uro i kroppen
  • Indre modstand
  • Irritabel
  • Kvinder har typisk lettere til tårer
  • Mænd bliver typisk tavse og indadvendte
  • Påvirkning af sexlysten

Røde stresssignaler

Røde stresssignaler er alvorlige og betyder, at nu skal du stoppe! Du bør kontakte din læge for at få afklaret, om der er tale om stress, og du er nødt til at ændre kurs. Det er ikke usædvanligt, at mennesker, der er alvorligt stressede, ikke selv erkender, hvordan det står til, og undertrykker eller ignorerer signalerne. Det er en reel fare.

Derfor skal du kende dine stresssignaler

Eksempler på røde signaler er:

  • Glemsomhed
  • Fraværende
  • Aggressiv
  • Forværring af sygdom
  • Uforklarlige smerter
  • Udbrud af eksem
  • Fordøjelses- og maveproblemer
  • Mindre social
  • Øget forbrug af stimulanser (alkohol, kaffe, sukker osv)
  • Kvinder kan opleve blødningsforstyrrelser
  • Manglende erkendelse af stress

Det er vigtigt at nævne her, at stresssignaler kan være forskellige fra person til person. De der er nævnt her, er eksempler på nogle af de gængse symptomer, men du skal lære dine egne at kende.

Jeg har samlet de grønne, gule og røde stresssignaler på en enkelt side, som du finder her. Det kan måske hjælpe dig med overblikket.

 

Stresssignal mod stress eller ikke stress

 

Hvorfor skal jeg lære mine stresssignaler at kende?

Det skal du fordi, de kan hjælpe dig med at navigere bedre i en verden fuld af krav og forventninger. Det er uendelig meget lettere at tage stress i opløbet, end når det for alvor er gået galt, og det kræver, at du kender dig selv og din krops signaler – og ikke mindst, at du tager dig selv alvorligt og reagerer på de signaler, kroppen sender dig. Ellers er du lige vidt.

Hvordan lærer jeg mine stresssignaler at kende?

De signaler du skal være mest opmærksom på er de grønne. Så tænker du måske, hvorfor det? Har du ikke lige skrevet, at de grønne er ok? Jo, det har jeg.

Grunden er, at det er de grønne signaler, der kan lære dig noget om, hvad præcis det er, du oplever som en stressfaktor. Det behøver nemlig ikke være det samme, som ville stresse mig, og det kan være noget helt andet, end du tror. Hver gang du møder en stressfaktor, frigiver hjernen stresshormonet adrenalin, som påvirker kroppen. Ved at interessere dig for de signaler kroppen sender, kan du finde årsagerne til din stress, og det er vigtig viden i forhold til at reducere stressen og leve et liv i balance.

Hvordan finder jeg årsagerne til min stress?

Som jeg skrev i forrige afsnit, så er det ikke altid det, vi tror stresser os, som rent faktisk er årsagen. Det er derfor, du skal lære at lytte til de stresssignaler, som din krop giver. Du skal være nysgerrig. For at blive helt skarp på, hvad årsagerne til din stress er, kan du skrive en stressdagbog. I stressdagbogen noterer du følgende:

  • Tidspunkt
  • Signal
  • Hændelse
  • Bemærkninger

Under tidspunkt noterer du dato og klokkeslæt. Du skriver det eller de stresssignaler, du er blevet opmærksom på. Under årsag noterer du det, der udløste stressresponsen. Det kan være lidt svært, især i starten. Tag din detektivhat på: Hvad var det, der skete? Hvad så du? Hørte du? Oplevede du? Var der andre involveret? Var det noget, du tænkte? Kan du ikke lige finde årsagen, fordi det er ubevidst, så skriver du bare et spørgsmålstegn. Under bemærkninger kan du skrive tanker og kommentarer og måske ideer til at undgå at blive stresset en anden gang.

Øvelse gør mester

Det kan godt være lidt svært i starten, men bare bliv ved. En stressdagbog er et rigtigt godt redskab til at blive mere bevidst om, hvad du mærker i din krop, til at finde årsagerne til din stress, og til at håndtere stressede situationer i fremtiden.

Det er vigtigt, at du noterer ned kort efter, du er blevet opmærksom på dit stresssignal, da du ellers let glemmer det. Hav evt. dagbogen på dig eller brug din telefon. Hvis det tager for lang tid at skrive, kan du måske bruge telefonen til at indtale en kort kommentar, og skriv det så ned i dagbogen senere.

Jeg har lavet en stressdagbog, du kan downloade HER. Der er også et par eksempler på, hvordan en dagbog kunne se ud. Du kan selvfølgelig også bruge din egen notesbog.

Hvordan kommer jeg videre?

Vi er langt hen ad vejen et ”hovedsamfund”, og for mange er det uvant virkeligt at mærke kroppen og kroppens signaler. Somme tider er det, vi mærker også ubehageligt. Men at mærke, hvad kroppen fortæller os, er et super vigtigt redskab til at finde ud af, hvordan vores tilstand i forhold til stress egentlig er. Vores tanker er i gang hele tiden, og vi fortæller os selv en masse ”historier”, som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med virkeligheden, men kroppen er klog og lyver ikke, så gør dig selv en kæmpe tjeneste og lyt!

En måde at blive mere fortrolig med at mærke kroppen i det hele taget, hvis det er uvant for dig, er at lave en kropsscanning – eller bodyscan – meditation. Det er en guidet meditation, hvor du ligger ned (hvis det er rart for dig – du kan også sagtens sidde op). Du bliver guidet stille og roligt igennem hele kroppen. Under ”til dig” på min hjemmeside, kommer der senere på året en guidning, som du er velkommen til at bruge.

Hvis du har lyst til at høre mere fra mig kan du skrive dig op til mit nyhedsbrev. Gør du det, modtager du en lille e-guide, som giver dig 7 råd til at reducere din stress her og nu. Du er også velkommen til at stille spørgsmål i brevkassen – eller selvfølgelig kontakte mig for en tid, hvis du hellere vil have en en-til-en session.

Nanna Leschly skriver om stresssignalerMed ønsket om et stressfrit liv i balance!

Nanna