Motion og stress

Motion eller ikke motion, når man er stresset?

Kære Nanna
Jeg har læst et sted, at motion faktisk er en rigtig dårlig idé, hvis man er stresset. Kan det virkelig passe?
Kh fra den forvirrede

 

Motion og stress

 

Kære forvirrede,

Tak for dit spørgsmål. Svaret er både og – blot for at bidrage til din forvirring.

Det afhænger af, hvor stresset du er, og det er lidt lige som at spørge om, hvor lang et stykke snor er.

Lad mig prøve at gøre det lidt klarere….

Hvad hvis du var en zebra?

Hvis du forestiller dig en zebra på savannen, der pludselig står overfor en sulten løve, så aktiveres zebraens stress respons på et splitsekund.

Det gør zebraen i stand til at klare den udfordring den står overfor bedre: altså simpelt hen løbe for livet.

Der sker så et af to – enten bliver zebraen spist, og det var så det – eller også klarer den at slippe fri, for derefter stille og roligt igen at gå og græsse på savannen, som om intet var hændt.

Så den fysiske aktivitet er med til så at sige ”brænde” stresshormonerne af.

Det er tit det argument, man hører, når stressramte bliver sendt ud og løbe eller dyrke anden form for hård motion. Altså at man skal ”brænde” stresshormonerne af.

Problemet er blot, at hvis du lider af alvorlig stress, så er hård motion med høj puls ikke det, der er brug for.

 

Stress og motion

 

Kroppens nervesystem

For at forstå det, skal vi kigge på kroppens to nervesystemer: det sympatiske og det parasympatiske.

Det sympatiske nervesystem bliver aktiveret, når zebraen står overfor løven. Det er kroppens kamp og flugt beredskab. Adrenalin og kortisol bliver frigjort og hjertet pumper hurtigere. Kroppen lukker så at sige ned for en række funktioner, der ikke er brug for lige nu.

Det parasympastiske nervesystem står omvendt for kroppens hvile og fordøjelse. Så her slår hjertet langsommere og kroppen slapper af. Og de funktioner, som kroppen lukker ned for, når det sympatiske nervesystem er aktiveret, fungerer igen.

Når vi lider af alvorlig stress, er det sympatiske nervesystem det, der i overvejende grad er aktiveret. Og da hård motion gør, at kroppen producerer endnu flere af de stresshormoner, der i forvejen er for mange af i systemet, er det ikke det, der er brug for.

Når det så er sagt, så er motion – og også den hårde af slagsens – super godt i forebyggelsen af stress. Undersøgelser peger på, at hvis vi er i god fysisk form, så er vi mere robuste i forhold til at blive syg af stress.

Så konklusionen er…

Er du blevet alvorlig syg af stress, så har du først og fremmest brug for ro og hvile. Hvad motion angår, er det stadig en god idé, men det skal være i form af gåture og blid yoga. Efterhånden som du så får det bedre, kan du begynde at lunte nogle ture måske, men mærk efter, hvordan du har det undervejs, lyt til din krop og er du i tvivl, så søg hjælp hos din egen læge og/eller hos en psykolog eller psykoterapeut med forstand på stressbehandling.

Kærlig hilsen

Nanna

 

 

Er jeg stresset eller har jeg "bare" travlt

Er jeg stresset, eller har jeg “bare” travlt?

Hej!
Jeg har altid megatravlt på arbejde, men synes egentlig selv, jeg er god til at slappe af, når jeg kommer hjem. Men nogen gange bliver jeg alligevel i tvivl, om jeg har FOR travlt. Hvordan ved man, om man er ved at gå fra at have travlt til at være egentligt stresset?
Linda

 


 

Kære Linda,

Tak for dit spørgsmål. Hvor er det godt, at du reflekterer over, hvordan du egentlig har det. Det er nemlig lige præcis det, der skal til for at undgå at få problemer med stress.

For at finde svaret på om du ”bare” har travlt eller om du måske udviser tegn på stress, skal du mærke efter i din krop. Der sker nemlig en masse i kroppen, når vi bliver stressede. Det kan du med fordel være nysgerrig på.

Kroppen skal restituere

Du skriver, at du er god til at slappe af, når du kommer hjem, og det er super vigtigt. Bliv endelig ved med det! Vi kan sagtens holde til at have meget travlt, og måske også være stressede i kortere perioder, så længe vi sørger for at slappe af efterfølgende, så kroppen kan komme sig. Det er først, når vi ikke restituerer, og stressen derfor aldrig når at komme ud af kroppen, at vi kan komme i problemer.

Det, du kan gøre, er som sagt at være bevidst om at mærke efter, hvordan din krop har det. Men hvad er det, du skal lægge mærke til?

Et tænkt eksempel

Ingen fare på færde

Forestil dig, at du skal holde en større præsentation. Du er nervøs, og det kan du måske mærke ved, at du har sommerfugle i maven, at din mund føles tør, du sveder måske lidt og din vejrtrækning er overfladisk. Dette er eksempler på kroppens helt normale måde at reagere på, før vi skal præstere noget, der føles udfordrende. Når præsentationen så er – forhåbentlig – vel overstået, og du slapper af, vender kroppen stille og rolig tilbage til sin ”normale” tilstand igen.

Pas på

Forestil dig så igen, at du har være presset på arbejde over en længere periode, og der er også fart på derhjemme. Du får aldrig rigtigt slappet af. Nu er du måske begyndt at sove dårligt. Du er irritabel og kommer let til at græde, og så er du så træt, så træt. De tegn, der nu er fra kroppen, er mere alvorlige. Det er nu, du skal passe på. Du skal tage den med ro, indtil du kan mærke, at du er ovenpå igen.

Fuld stop

Det sidste, jeg vil bede dig forestille dig, er situationen, hvor du ikke tog de mere alvorlige signaler alvorligt. I stedet for at tage den med ro, så kørte du bare videre derudaf med 180 km i timen. Nu opdager du, at du også er begyndt at glemme ting, du trækker dig fra sociale sammenhænge, du har gevaldige problemer med din mave, og du bliver ind imellem så vred, at du ikke kan genkende dig selv. Disse eksempler kan være tegn på alvorlig stress, og det er nu, at du skal stoppe – før din krop stopper dig, uden at du har noget som helst at skulle have sagt. Og du bør søge læge og få undersøgt de symptomer, du har.

Ovenstående er et tænkt eksempel på, hvad der kan ske, hvis vi ikke tager det, kroppen fortæller os alvorligt, og stopper op i tide. Stress er meget lettere at tage i opløbet, end når det først for alvor er gået galt. Men det kræver, at du kender din krop, lærer de tegn på stress den giver dig at kende – og frem for alt reagerer på dem.

Er jeg stresset? Hvor kan jeg læse mere?

Jeg har skrevet en længere artikel om stresssignaler. Du kan også finde en oversigt over de typiske signaler her. Hvis du er interesseret i at lave en lille dagbog for at blive klogere på, hvad det præcis er, der stresser dig, så kan du finde en stressdagbog her. I artiklen, som jeg henviser til, er der en beskrivelse af, hvordan du udfylder og bruger den.

Jeg håber, du har fundet svaret brugbart.

Kærlig hilsen

Nanna