Hvad er stress

Hvad er stress egentlig? – Forstå stress en gang for alle!

Hvad er stress og hvad betyder stress? Vi har en tendens til at bruge ordet stress i flæng. Nogle gange er det som om, at det næsten er lidt smart at være stresset. At jo mere stressede vi siger, vi er, jo mere betydningsfulde og vigtige er vi.

Ordet stress bliver også nogle gange brugt som synonym for sygdom. Men stress er ikke en sygdom. Stress er kroppens naturlige reaktion, hvis vi står overfor noget, som kræver en ekstra indsats. Vi kan blive syge af for megen stress, og hvis vi håndterer stressen uhensigtsmæssigt, men stress i sig selv er ikke dårligt – tværtimod. Som art havde vi næppe overlevet uden.

Hvad er stress? – Hvad sker der i hjernen?

 Hvad er stress - hvad sker der i hjernen

Det er særligt de områder af hjernen, der hedder amygdala, hypothalamus og hippocampus, der bliver påvirket under stress.

Amygdala er hjernens alarmcentral. Den reagerer lige så snart, den opdager, at der er fare på færde. Dette sker lynhurtigt og ubevidst, og baserer sig på medfødte egenskaber og vores tidligere erfaringer.

Når Amygdala vurderer, at der er fare på færde, påvirkes hypothalamus, som regulerer kroppens reaktioner. Hypothalamus sørger for at udløse de stresshormoner kroppen skal bruge for at klare den situation, der truer. Og hypothalamus står for at styre vores autonome nervesystem, som er beskrevet i næste afsnit.

Når alt er under kontrol igen, og truslen er overstået, falder systemet til ro. Hjernen lagrer oplevelsen ubevidst, og udvider på den måde sit bibliotek over mulige trusler. Hjernen er nemlig altid på udkig efter mønstre og ting, den kan genkende, så den kan fortolke og reagere hensigtsmæssigt for ultimativt at sikre overlevelse.

Det lyder voldsomt, men husk at vore hjerner er udviklet under helt andre livsomstændigheder, end dem vi lever under i dag. Vores hjerner og kropslige reaktioner kan reagere lige så voldsomt på f.eks. at skulle holde en tale, som hvis vi stod overfor en sulten løve.

At blive stresset over en oplevet trussel, for derefter at overkomme situationen og efterfølgende opleve at balancen er genoprettet er der ingen problemer i.

Problemerne opstår først, når stressen er enten hyppig eller langvarig. Da sker der fysisk skade på hjernens hukommelsescenter, hippocampus som danner og lagrer erindringer, og også står for vores orienteringsevne. På skanninger kan man faktisk se, at dette område skrumper.

Hvad er stress? – Kroppens autonome nervesystem

Det autonome nervesystem er den del af nervesystemet, der regulerer de indre kropstilstande.

Det består af det sympatiske nervesystem, som er det, der stimuleres i forbindelse med kamp/flugt/frys reaktionen, som aktiveres, når vi bliver stressede. Det sympatiske nervesystem har til formål at sætte fart i processerne.

Det parasympatiske nervesystem har derimod til formål at fungere som bremse og få systemet til at falde til ro igen. Det er vores afslapningssystem, og det skaber balance i kroppen. Det er den del af nervesystemet, som står for hvile og fordøjelse, og det er nødvendigt for, at vi kan genopbygge kroppen.

Hvad er stress? – Hvad sker der i kroppen?Hvad er stress - hvad sker der i kroppen

  • Pupillerne udvides for at slippe mere lys ind
  • Hørelsen bliver skarpere
  • Pulsen forøges
  • Bronkierne udvides, så mere ilt kan optages
  • Spytproduktionen hæmmes
  • Mave- tarmaktivitet hæmmes
  • Glukose udløses, galdeblæren hæmmes
  • Adrenalin og noradrenalin (relateret til kroppens kamp-eller-flugt respons)udløses
  • Stresshormonerne Kortisol og Aldosteron udløses, hvilket har følgende påvirkning på kroppen:
    • Kortisol
      • Øger blodsukker
      • Undertrykker immunsystemet
      • Hæmmer knoglevækst
    • Aldosteron
      • Øger blodtryk
      • Påvirker mineralniveauet i blodet

Kort sagt skruer kroppen op for alt det, der skal til for at klare den situation, der truer – samtidig med, at kroppen ”lukker ned” for de funktioner, der ikke er brug for. Det er jo lidt lige meget, om kroppen fordøjer, hvis vi alligevel lige om lidt bliver spist af en løve.

Super smart og det er som udgangspunkt alt sammen funktioner, der kan redde vores liv.

MEN samtidig et system, som på ingen måde er designet til at være slået til hele tiden!

Så hvad er stress?

Stress hvad er det

Stress er som udgangspunkt en hensigtsmæssig reaktion, som sikrer, at vi mobiliserer vore ressourcer til at håndtere de udfordringer, vi står overfor.

Stress bliver sundhedsskadelig, når vi vedvarende udsættes for udfordringer, og kroppen derfor bringes i permanent alarmberedskab.

Nøgleordet her er vedvarende.

At vi i en situation, hvor det er nødvendigt, kan reagere lynhurtigt, er det, der har sikret vores overlevelse. Vi bliver simpelthen i stand til at yde en ekstraordinær indsats.

Nedenstående figur (beklager, at den er på engelsk) viser, at stress sætter os i stand til at yde optimalt, men også at stress over for lang tid resulterer i dårligere ydeevne og i værste fald nedsmeltning.

 

Hvad er stress

 

Det er altså af største vigtighed, at vi sørger for at holde en balance i vores krop. Vi skal sikre, at der er tid til afslapning og opladning, så vores krop ikke er i en vedvarende stressbelastning. Ellers risikerer vi at blive syge af stress. 

Hvad er stress? – Hvilke symptomer kan man forvente?

Stress kan give en lang række symptomer. Stress påvirker vores fysik, vores psyke og vores adfærd.

Nedenfor kan du se nogle typiske stresssymptomer, opdelt i de 3 grupper:

Fysiske stresssymptomer

  • Hovedpine
  • Træthed
  • Svedeture
  • Hjertebanken
  • Rysten
  • Svimmelhed
  • Indre uro
  • Mavesmerter
  • Hyppig vandladning
  • Hyperventilering
  • Forværring af kronisk sygdom
  • Smerter
  • Nedsat sexlyst
  • Hyppige infektioner
  • Forhøjet blodtryk
  • Udmattelse
  • Hjerte-kar sygdomme

Psykiske stresssymptomer

  • Rastløshed
  • Opgivenhed
  • Tankekaos
  • Føle sig i tvivl
  • Nedsat humor
  • Irritabilitet
  • Nervøsitet
  • Gråd labilitet
  • Øget selvkritik
  • Lav selvfølelse
  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Angst
  • Depression

Adfærdsmæssige stresssymptomer

  • Søvnbesvær
  • Tilbagetrukkethed
  • Manglende engagement
  • Utålmodighed
  • Kort lunte
  • Glemsomhed
  • Ubeslutsomhed
  • Vredesudbrud
  • Nedsat præstationsevne
  • Øget brug af stimulanser
  • Social isolation

Disse symptomer er er meget typiske for mennesker, hvor stressbelastningen er blevet for stor. De kan dog også være tegn på andre sygdomme. Der er f.eks. et stort overlap i symptomerne på stress, angst og depression, så det er altid en god idé at søge læge, for at få afklaret, hvad der er på spil.

Det er også ret individuelt, hvilke symptomer, der rammer hvem. Derfor er det en stor hjælp at kende sine egne symptomer og stresssignaler. Jeg har skrevet en artikel om stresssignaler og hvorfor, det er vigtigt at kende sine, for at forebygge stress.

Hvad er stress? – Hvad udløser stress? 

Som jeg skrev tidligere, så udløses stress, når vores hjerne vurderer, at der skal ekstra ressourcer til for at klare den opgave, vi står overfor. Det kan være alt muligt fra at holde en tale, have for lidt tid til en opgave, have flere opgaver end man kan overskue – eller at stå overfor løven.

Det interessante er, at vi mennesker – i modsætningen til dyrene – er i stand til at udløse en stressreaktion alene ved tankens kraft.

Hvis vi forestiller os noget, vi er bange for – f.eks. at holde en tale foran et stort publikum – så kan alene tankerne om det få kroppen til at reagere med stress.

Det kan dyr ikke. Forestil dig en gazelle på savannen, der flygter fra løven. Når den er på sikker afstand af løven, giver den sig til at græsse stille og roligt, som om intet var hændt.

Var det os, der var sluppet fra løven, ville vi sikkert blive ved med at tænke på, hvor galt det kunne være gået og derved vedligeholde stressen.

Så vi mennesker kan altså udløse kroppens stressrespons udelukkende ved forestillinger om fremtiden og ved erindringer om fortiden.

Og det er ærligt talt ikke særligt smart!

Er der noget, man kan gøre for at blive bedre til at ”nøjes” med at stresse over det, der faktisk er nødvendigt? Altså det, der sker her og nu? – spørger jeg lidt ledende. 

Svaret er heldigvis, at ja vi kan træne os til at udvikle et mere hensigtsmæssigt stressrespons.

Hvad er stress – Mindfulness meditation

Hvad er stress - mindfulness meditation

Via mindfulness meditation kan vi opdyrke vores evne til bedre at håndtere de situationer, der kan føles truende.

Og hvad mener jeg med bedre? Nogle gange er det vel helt på sin plads, at kroppen reagerer med stress?

Ja, det er det bestemt, men alle de andre gange skal vi gøre noget ved! Alle de gange, hvor vi reagerer på noget, som måske kun foregår i tankerne. Det er dem, vi kan blive bedre til at håndtere.

I mindfulness træner vi at rette opmærksomheden til nuet med en accepterende holdning, og uden at vi dømmer det, der foregår.

Vi lærer at acceptere, og være med det der er i nuet, uden at reagere på det. Det giver os mulighed for at forholde os til det, vi synes er ubehageligt eller svært på en ny måde.

Mindfulness kan lære os, så at sige, at tage et skridt tilbage i nuet, og se alle de fortolkninger, vi laver og derigennem opnå frihed til at handle anderledes, end vi plejer.

Det lyder måske lidt frelst, men det virker. Det er der rigelig forskning, der viser.

Jeg har skrevet lidt mere om mindfulness og respons i denne artikel.

Hvad er stress – Det er i hvert fald komplekst

Stress er en kompleks størrelse, men jeg håber, at denne artikel måske har gjort det lidt mindre komplekst. På min hjemmeside skriver jeg løbende artikler om stress og mindfulness. Her vil du også kunne følge med i de online-forløb, jeg løbende lancerer.

Nanna Leschly skriver om stresssignaler

Hvis du er interesseret i at booke mig til en en-til-en session i København, så er det muligt fra september 2018. Hvis du vil sikre dig tid allerede nu, er du velkommen til at kontakte mig.

Med ønsket om et stressfrit liv i balance

Nanna

 

 

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Har du noget på hjerte?
Så skriv gerne en kommentar!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *